Rosinski, Grzegorz

Den polske serietegner Grzegorz Rosinski (født 1941 i Stalowa Wola) er den eneste polske serieskaber, der har opnået succes uden for landets grænser. I Danmark kendes han først og fremmest for sine 29 bind i fantasy-serien om "Thorgal".Rosinski fik sine første tegninger solgt og trykt som 16-råig, mens han læste kunst på Kunstakademiet i Warszawa. Siden begyndte han at skabe plakater, pladeomslag og bogillustrationer i den stolte polske tradition (polske filmplakater er verdens bedste). Og i 1968 begyndte han at tegne sine første tegneserier, heriblandt "Kaptajn Kloss".I 1976 blev Rosinski "opdaget" af det belgiske forlag Lombard, som havde set hans tegninger i et blad. I starten optrådte han under kunstnernavnet Rosek, hvorunder han bl.a. skabte "La Croissiere Fantastique" til magasinet Spirou. Og det var også i 1976, at Rosinski tog fat på hovedværket "Thorgal" i samarbejde med forfatteren Jean van Hamme. Et samarbejde, der afsluttedes med bind 29 (udsendt på dansk i 2007).Rosinski er også tegner på andre serier, heriblandt "Den forsvundne hedes sang" og "Grev Skarbeks hævn". Her på Comicart.dk vil vi holde øje med egnet materiale fra den dygtige polaks hånd. Men originalsider af Rosinski er utroligt svære at opdrive - og handles derfor ofte til priser, der overgår originalsider af Moebius og Bilal!

{{amount}}