Auclair - Simon, originalside

Auclair - Simon, originalside

Ring for pris
Originalside af Auclair fra den første Simon Du Fleuve-historie, ''La Ballade de Cheveu-Rouge'' fra 1973. Piratudgave medfølger.
Model/Varenr.: AUCLAIR-SIMON-1-39
Claude Auclair: "Simon Du Fleuve 1: La Ballade du Cheveu-Rouge", planche 39.

Originalside, oprindeligt bragt i Tintin-bladet i 1973.

Mål: 63,5 cm x 48,5 cm.

Siden er i meget fin stand, tegnet på kraftigt karton.

VIGTIG INFORMATION/BAGGRUND:

Auclair opnåede stor national såvel som international succes med sin albumserie Simon Du Fleuve (på dansk blot: Simon), der udkom i årene 1976-1989 på fransk. De i alt 9 bind blev udsendt på dansk i 6 album, heraf to dobbeltalbum. Men det giver jo kun 8 historier - idet seriens første album aldrig blev udsendt officielt, hverken på fransk eller dansk.

Historien, der indledte hele Simon-sagaen, hedder "La Ballade de Cheveu-Rouge", og blev udgivet i Tintin-bladet i 1973. En fremragende historie om et post-apokalyptisk samfund. Men desværre var serien åbenbart lidt for inspireret af en roman, "Le Chant du monde" fra 1934, skrevet af Jean Giono. Et truende sagsanlæg betød, at albummet aldrig udkom i bogform i den officielle serie.

I 1981 gik nogle fans sammen og udgav historien som piratudgave, indbundet, trykt i blot 500 eksemplarer. Disse er uhyre eftertragtede blandt samlere - ofte prissat til mange hundrede euro. Jeg har ét smukt eksemplar, som jeg synes hører sammen med denne originalside. Jeg sælger således siden sammen med piratudgaven, som i praksis ellers er umulig at opdrive. Du får således her det album, der gør serien komplet.

Albummet er udsendt af Edition "Hommage" i 1981, 500 eks., 48 sider, indbundet.

Virkelig et sæt, der vil være en juvel i enhver samling af europæisk tegneseriekunst.