Danske tegnere

Danske tegnere og serieskabere gør sig i dag i lige så høj grad i udlandet som hjemme. Navne som Teddy Kristiansen og Peter Snejbjerg er så populære i USA, at få kan huske, at de er danske. Mens andre navne er pæredanske - og ikke særligt kendte i det store udland.Comicart.dk har som sin ambition at kunne præsentere udvalgte originalsider, striber og arbejder af danske serieskabere. I Danmark har vi ingen lang tradition for, at tegnere sælger deres originalsider. Men det kan der vel laves om på?Comicart.dk vil gerne i kontakt med danske serieskabere, som vil gøre deres originale arbejde tilgængeligt for fans og samlere. Vi indgår gerne kommissionsaftaler - eller køber hele værker, f.eks. hele albums, skitser, helsider, et års avisstriber og så videre.Comicart.dk er historisk bevidst - og vil også gerne kunne præsentere f.eks. danske avistegnere, vittighedstegnere, Hudibras-tegnere, satiriske tegnere og i visse tilfælde børnebogsillustratorer. Arvinger såvel som nulevende kunstnere er velkommen til at henvende sig.I særige tilfælde vil vi også præsentere danske tegnere, som ikke er specielt kendte som serieskabere. Det kan være bladtegnere eller vittighedstegnere. Oplagte navne, der kan dukke op her, er Quist, Bo Bojesen, Hans Bendix, Kaj Engholm og Eiler Krag.Comicart.dk præsenterer med stolthed en række af de vigtigste danske serieskabere og deres værker. Med tiden vil vi gerne kunne præsentere endnu flere - men det er op til kunstnerne og i visse tilfælde deres arvinger. Historisk materiale købes gerne.

{{amount}}