Kristiansen, Teddy

Den danske serietegner Teddy Kristiansen (født 1964) er en af de få danskere, der har formået at skabe sig et stort navn uden for landets grænser. Hans arbejde for de amerikanske forlag har etableret ham som en af mediets store enere - med en unik og meget personlig tegnestil.Teddy Kristiansen gik i kort tid på Ulrik Hoffs Tegne- og Maleskole, men er ellers selvlært. Han startede som bidragyder til det danske tegneseriemagasin Kulørte sider i 1986, og i I 1990 udkom hans første album, "Superman og fredsbomben", som vakte berettiget opsigt, da det var den første Superman-historie, der med tilladelse fra DC blev skabt uden for USA's grænser. I 1992 var Teddy en af hovedkræfterne bag relanceringen af Tarzan, som danske Henning Kure stod bag. Et projekt, som også den anden dansk-amerikanske succes, Peter Snejbjerg, bidrog til. Hæfterne blev ingen salgssucces, men projektet førte til, at Teddy Kristianen i 1993 blev nomineret til den fornemme amerikanske Eisner-award.Dermed fik teddy sit amerikanske gennembrud, og han har gennem årene siden skat mange fantastiske bidrag til amerikanske seriesucceser på stribe, herunder "Grendel Tales", "Four Devils, One Hell", "WitchCraft" og "Sandman". 1996-1998 skabte Teddy Kristiansen en uforglemmelig gyser, "House of Secrets" med Steven T. Seagle som forfatter og danske Bjarne Hansen som farvelægger. 2003 arbejdede han på "Superman: Metropolis" og bidrog til hæfterne 6-12.Teddy Kristiansen har desuden skabt det helstøbte album "It's A Bird" samt som den eneste dansker fået tildelt et helt nummer af DC-udgivelsen "Solo" (nummer 8).Comicart.dk vil gerne hylde denne framragende danske tegner - ved at præsentere et udvalg af hans arbejde. her kan man købe dansk - og få international seriekunst.

{{amount}}