Vicar

Vicar er pseudonymet for den chilenske Anders And-tegner, Victor Arriagada Rios, der gennem de seneste 20-25 år har markeret sig som en af Disney-universets sikreste håndværkere. Vicar har en let genkendelig og ligefrem tegnestil. Siden midten af 1980'erne har Vicar været blandt de flittigste bidragydere til "Anders And & Co." - som regel med den bærende historie.Vicar tegner efter andres manuskripter, og hans historier foregår ofte i Andeby og omegn. Vicar foretrækker tilsyneladende at fremstille nærmiljøet frem for de mere eksotiske destinationer, der ofte optræder hos tegnere som Carl Barks, Marco Rota og Don Rosa.Victor Arriagada Rios blev født i 1934 i Santiago i Chile. Som ung studerede han kunst og teater, og ernærede sig som politisk karikaturtegner. I 1960 flyttede han til Barcelona, hvor han kom til at arbejde for forskellige forlag med illustrationer af bl.a. børnebøger. I 1966 begyndte han at arbejde med tegneserier, og i 1971 stiftede han for første gang bekendtskab med danske Gutenberghus.Den dag i dag arbejder han stadig for Egmont, som Disney-udgiveren hedder i dag, men er flyttet tilbage til Chile. Her har han startet Vicar Studios, hvor han i samarbejde med sine assistenter fortsat producerer andetegneserier for Egmont.Vicar er fortjent blevet belønnet ved at blive udvalgt til bogserien "Hall of Fame" og regnes i dag som en af Disney-universets bedste tegnere. Hans værker er regnet som ægte klassikere, men alligevel er hans sider stadig prismæssigt inden for de flestes økonomiske formåen.

{{amount}}