Vælg kategori: Søg produkt:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

Dansk English

Kategorier:
Ole Ahlberg Gallery
Carl Barks Gallery
Erik Bille Christiansen Gallery
Christel
Harry Potter og Per O. Jørgensen Gallery
Hugo Pratt Gallery
Comic Strip Art
Don Rosa Gallery
Jim Holdaway Modesty Blaise Gallery
Will Eisner Gallery
Amerikanske serieskabere
Europæiske serieskabere
Danske tegnere
Henrik Rehr - Rasmus Klump
Jørgen Mogensen - Poeten & Lillemor, Hudibras m.v.
Peter Madsen - Valhalla
Peter Snejbjerg Gallery
Svend Høgh - malerier
Disney kunstnere
Milo Manara Gallery
Niels Witten og de gæve gallere
Rebecca Erotic Art
Harry Nørstrand - Illustration Art
Lars Kræmmer - Superhero
Billedkunstnere
Superhelte
Japanske kunstnere
Farvelæggere - colorists
Figurer og 3D objekter
Tex Willer Art
Erotisk kunst
Filmplakater
Litografier og tryk
Music & Art
Fantasy art
Artpusher - Manga Art
Portfolios - kunstmapper
Gavekort - bestil online her

Nyheder fra 30 dage

Vis indkøbskurv
Forside

Info:
Personlige oplysninger
Bestilling
Betaling
Levering
Reklamationsret
Fortrydelsesret
Om at samle på seriekunst
Om Comicart.dk
Fradrag for køb af kunst
Hartungs blog på Seriejournalen
Kundernes mening
Nyhedsbrev
Pressen skriver
Priserne ændrer sig
Sådan finder du galleriet
Trykteknikker - ordbog
SiteMap

Links:
Følg os på Facebook
Om Peter Hartung
Tegneseriefans
Søger du gamle hæfter?

Alle priser er
incl. moms

Dankort EuroCard / MasterCard JCB Maestro Visa Visa Electron




Kring, Paul Arne > Danske tegnere > Kring, Paul Arne
Multikunstneren Paul Arne Kring (Sørensen) blev født i 1953. Han er en af den danske tegneseries i positiv forstand særeste og mest unikke kunstnere, hvis sparsomme værker kvalitetsmæssigt hæver sig tårnhøjt over metervaren. Havde han været fransk eller belgisk, havde han haft en stor og trofast fanskare, men i det lille Danmark tåler han om nogen betegnelsen "kult".

Paul Arne Kring afsluttede i 1975 sin uddannelse på Kunsthåndværkerskolen i København.Derefter har han primært lagt sin store arbejdsindsats på teatret, hvor han har udnyttet sin interesse for usædvanlige rekvisitter og kulisser til utraditionelle forestillinger for børn og voksne. På Riddersalen på Frederiksberg i det specielle teatermiljø omkring Jytte Abildstrøm har Krings talent fået frit spillerum. Her har han også medvirket som statist og skuespiller - og han har skrevet manuskript til forestillingen Cleopatra.

Allerede mens han gik på Kunsthåndværkerskolen, skabte Kring tegneserier, hvor han kunne udnytte sin specielle interesse for kostumer: Science fiction og 1920'rne. De fleste af hans tegneserier blev dog produceret til skrivebordsskuffen, men enkelte kom til offentlighedens kendskab. I sit amatør-fanzine Sejd publicerede Freddy Milton i 1974 Krings "Weneetryhl Axtryhl", som var en fremragende udført pastiche over J.C. Forests serie "Barbarella". Den kunne læses i Sejd nr. 5.

I sidste nummer af samme fanzine, nr 13/1979, fulgte en 40-siders episode med den samme, sexede SF-heltinde.
I Sejd nr 11/1977 blev Krings krimi-strip med den kvindelige detektiv "Kit McCoy" i New York 1927 publiceret - præget af Krings nostalgiske følelser overfor 1920'ernes stumfilm, påklædning, miljøer, biler osv. og befolket af de næste par årtiers amerikanske skuespillere som handlingens aktører. "Kit MacCoy" blev genoptrykt i 1982 i tegneseriemagasinet Danske tegneserier, som samme år publicerede Krings 8 siders gyser "Ushebti". Den fortalte om åbningen af et ægyptisk gravkammer og var præget af en sikker og konsekvent streg med tydelig inspiration fra Bernie Wrightson.

Paul Arne Krings egentlige gennembrud som professionel tegneserieskaber kom dog først i 1988, hvor Ekstrabladets forlag udgav hans album "Manden på stranden", som var en stilsikker detektivserie med nuanceret personskildring og med 1920'ernes københavnske miljøer som effektfuld baggrund. Handlingens aktive midtpunkt er detektivforfatterinden Bolette Hansen, som her må opklare sit første krimimysterium. I 1989 og 1990 fortsatte serien med nye album-episoder i Ekstrabladets lørdagstillæg Kilroy - ind til dette stoppede i 1990. Dermed stoppede også tegneserien om Bolette Hansen - til den i 1992 midlertidigt genopstod i tegneseriemagasinet Gale streger.

I alt skabte Paul Arne Kring tre fulde albumhistorier med Bolette Hansen i hovedrollen. Der blev desuden tegnet 5 sider til en fjerde historie, inden Kring lagde Bolette Hansen på hylden. I øvrigt har Paul Arne Kring i starten af 1980'erne en kort overgang forsøgt sig som tegner af Vilhelm Hansens Rasmus Klump for pressebureauet P.I.B. I dag ernærer Kring sig som dukkemager og formgiver, bl.a. af figurer og rekvisetter til dansk film og teater - og til reklamer. Han er således manden bag de to to måger Kaj og Bøje fra Scandlines-reklamefilmene.

I 2008 dukkede Paul Arne Kring pludselig op på tegneserien igen, da han valgte at genoplive sin Barbarella-inspirerede astronette Weenethryhl i et nyt album, "Weneetryhl år 25.060". En omgang uimodståelig retro sci-fi med humorfyldt female power action. Kring lover, at der er mere undervejs fra samme skuffe! I mellemtiden er det en meget stor glæde og ære for Galleri Comicart.dk at kunne præsentere et udvalg af Paul Arne Krings detaljerede og gennemarbejdede originale seriekunst. Det er ikke bare kult, det er fremragende og fortjener den højeste anbefaling, vi overhovedet kan give noget.


Galleri Comicart.dk  -  Trepkasgade 5  -  2100 København Ø (tor 12-18, fre 12-19, lør 11-15)
Tlf. +45 24 21 48 13 (Peter Hartung)  -  E-mail: info@comicart.dk  -  CVR-nummer: 27599982

View Peter Hartung's profile on LinkedIn