Choose Category: Search Product:
 
Your basket is empty!  
 

Dansk English

Item Catalogue:
Achdé - Lucky Luke
Block, Patrick
Crisse
Erik Bille Christiansen Gallery
Ole Ahlberg Gallery
Will Eisner Gallery
Zoro - Danish Urban Art
Carl Barks Gallery
Peter Madsen Gallery
American Comic Artists
Comic Strip Art
European Comic Artists
Hugo Pratt Gallery
Jim Holdaway Modesty Blaise Gallery
Michael LOEB - Pop Art
Peter Snejbjerg
Disney Art
Henrik Rehr - Petzi (Rasmus Klump)
Danish Comic Artists
Don Rosa Gallery
Jørgen Mogensen - Poeten & Lillemor, Hudibras m.v.
Erotic Art
Movie posters
Rebecca Erotic Art
Lithographs and Prints
Portfolios - kunstmapper
Fantasy art
Lars Kræmmer - Superhero
Per O. Jørgensen Gallery
Fine art
Milo Manara Gallery
Superheroes
Colorists
Harry Nørstrand - Illustration Art
Statues and 3D objects
Tex Willer Art
Japanese artists
Music & Art
Svend Høgh - malerier
Artpusher - Manga Art
Gavekort - bestil online her

Show Basket
Frontpage

Info:
How to order
How to pay
Personal information
Shipping and handling costs

All prices are
excl. VAT

Dankort EuroCard / MasterCard JCB Maestro Visa Visa Electron




Cooke, Darwyn > American Comic Artists > Cooke, Darwyn
Den canadiske serieskaber Darwyn Cooke (født 1962 i Toronto) er et af de store håb i den nye generation af nordamerikanske tegnere. Han har allerede placeret sig i forreste række og har modtaget adskillige priser, herunder en Eisner Award. Cooke er især kendt for sit arbejde på "Catwoman", "The New Frontier" og "The Spirit".

I 1985 udgav Cooke sin første tegneserie, bragt i bladet "New Talent Showcase 19", men branchens elendige honorarer fik ham hurtigt til at forlade tegneseriemediet til fordel for arbejde som art director og grafisk designer. de næste 15 år var han således tabt for tegneserien, og man kan kun ærgre sig over alt det, vi dermed gik glip af.

I begyndelsen af 1990'erne vendte Cooke tilbage til tegneserien, men de store forlag viste ikke den store interesse for hans arbejde og tegnestil. Til slut blev han dog ansat af Warner Bros. Animation efter at have besvaret an annonce indrykket af animator Bruce Timm (hvis tegnestil minder meget om hans). Cooke fik arbejde som storyboard tegner på "Batman: The Animated Series" og "Superman: The Animated Series". I 1999 skabte han det titeldesignet bag "Batman Beyond".

DC Comics spurgte derefter Cooke, om han havde lyst til at lave en Batman-tegneserie. Det blev til den korte, men dramatiske fortælling "Ego", udgivet i 2000. Så var Cooke kommet på sin rette hylde, og siden er han gået fra den ene succes til den anden. Han har bidraget til "X-Force", "Wolverine/Doop" og "Spider-Man's Tangled Web" for Marvel Comics samt til "Just Imagine... Stan Lee" for DC.

I 2001 indledte Darwyn Cooke og forfatteren Ed Brubaker et samarbejde, som gik ud på at gentænke den klassiske Catwoman-figur. Det blev til miniserien "Trail of the Catwoman", der blev bragt i Detective Comics 759-762. Her mødte man privatdetektiven Slam Bradley, som havde til opgave at efterforske mordet på Selina Kyle (Catwoman). Cooke gennemførte efterfølgende et redesign af Catwomans dragt.

Cookes næste store pprjekt var "DC: The New Frontier" i 2004, som meget ambitiøst havde til formål at bygge bro mellem Golden Age og Silver Age DC universet. Historien foregår i 1950'erne og passer intet mindre end perfekt til Cookes tegnestil med de lækre, brede penselstrøg og den kælne behandling af skygger og kontraster. I 2005 indbragte serien Cooke en velfortjent Eisner Award for "Best Limited Series", samt en Joe Shuster Award for "Outstanding Canadian Comic Book Cartoonist".

Darwyn Cooke blev i 2005 hædret med et helt nummer i DC's prestige-blad "Solo", som igen indbargte ham en Eisner Award for "Best Single Issue."

I 2006 lavede Cooke sammen med forfatteren Jeph Loeb en fin Batman/Spirit crossover, og kort tid efter startede en ny serie af Spirit-blade efter Will Eisners klassiske helt. Her var Darwyn Cooke fra starten hovedtegner på den vellykkede relancering - med J. Bone som rentegner. I juni 2007 modtog Cooke og J. Bone sammen endnu en Joe Shuster Award for "Outstanding Canadian Comic Book Artists" for deres arbejde på "Batman/The Spirit", mens Cooke vandt "Outstanding Canadian Comic Book Cartoonist" for "The Spirit".

Her hos Comicart.dk nærmest forguder vi Darwyn Cooke, som har bevist, at man ikke behøver efterlige tidens evindelige realistiske superhelte-tegnestil for at opnå succes. Her er et unikt tegnetalent med sin egen stil. Darwyn Cooke er en af de helt store!


comicart.dk  -  E-mail: info@comicart.dk

View Peter Hartung's profile on LinkedIn